Fremtidsfabrikken
Jessens Mole 11
5700 Svendborg
  kontakt@fremtidsfabrikken.com
Tlf. 30 17 44 49
     
   
 
 
 

SPØRG DIT MARKED


Onsdag den 10. april kl. 15.00-18.00

Fremtidsfabrikken, Abildvej 5A, Svendborg

 

Spørg dit marked, hvad de synes om det, du laver

 

Markedsanalyser er noget, der normalt hører til hos virksomheder med store udviklings- og markedsføringbudgetter. Men sådan behøver det ikke være.

 

På dette netværksarrangement får du en fiks og færdig kogebog til, hvordan du som iværksætter kan lægge øret til markedet – uden brug af spørgeskema og penge. Det eneste du skal bruge er tid og viden om, hvordan du 'høster kvalitative data'. Tiden må du selv finde. Vi giver dig høstmetoden.

 

Hvem har brug for at kunne høste data?

Det har alle, der udvikler et produkt/en ydelse eller alle, der står for at skulle markedsføre en virksomhed. Har du egentlig det produkt eller den markedsføring, som din målgruppe vil bide på? Det kan en quick-and-dirty hjælpe dig med at afklare. Quick and dirty henviser til, at det er noget, der går hurtigt og at metoden sådan set er lidt beskidt – fra en videnskabelig synsvinkel: Du kan ikke bruge dit resultat til statistik eller skrive en afhandling om det bagefter. Til gengæld kan du bruge det til at gå direkte videre med produktudvikling eller markedsføring.

 

Hvad lærer jeg?

Du lærer spørge dit marked. At lægge øret til jorden. Du får en kogebog til, hvordan du kan holde en fokusgruppe, lave hurtige interviews eller fx. lave en undersøgelse i en lukket facebook-gruppe. Du får svar på, hvordan du bygger en interviewguide op; hvad du skal spørge om og hvordan du skal spørge. Og du får svar på, hvordan du gennemfører din undersøgelse og endelig lærer du, hvordan du skal bearbejde og bruge det, dine interviewpersoner fortæller.

 

Hvordan foregår det?

Fra 15.00-16.30 vil der være et oplæg, og fra 16.30-18.00 har du mulighed for at lave de første spadestik til en undersøgelse med Ida som guide på undersøgelsens fokus og metoden.

 

Oplægsholder:

Ida Borch, som nogle kender fra netværk i sociale medier-spor og klip, bearbejder til lejligheden sin bog ”Spørg Hvorfor – Sådan skaber du meningsfulde kvalitative undersøgelser med dine kunder”.

 

Tilmelding gerne inden 8. april til kontakt@fremtidsfabrikken.com.

Det er gratis at deltage.

 

Du finder præsentationen fra workshoppen HER

 

Luk og retur

 
FABRIKS INFO

11.11.2014

ÅBNING AF VORES KREATIVE IVÆRKSÆTTERHUS

 

11.11.2014

BOG OM VOKSEVÆRK I NETVÆRK - DEN SYDFYNSKE MODEL

 

11.11.2014

ÅBNINGSUGE MED MASSER AF TILBUD

 

EU Socialfond
Syddansk Vækstforum